Miljøvenlige skolehaver
Projektet ‘Miljøvenlige skolehaver’ tilbyder professionel støtte til et netværk af skoler, småbørnsinstitutioner og universiteter, som ønsker at anlægge en miljøvenlig have. Hovedformålet med projektet er at sætte børnene i stand til at producere deres egne fødevarer i harmoni med naturen, samtidig med at børnene får mulighed for at lære om økologisk og miljøvenligt havebrug. Gennem projektet oplever de holistiske og bæredygtige kvaliteter ved økologisk og miljøvenlig mad. Økologisk og miljøvenligt havearbejde giver også mulighed for at få venner, lære om relationer, arbejde og ansvar.
Website
Country
Media
Photos: Petelin A.., Vesel T.
* TOP TIP *
'Work with the whole school community to set up your garden. Ask local businesses for donations and ask parents to help with its construction.'
Hvordan er projektet relateret til klimaforandringer og bæredygtighed?
Gennem projektet ‘Miljøvenlige skolehaver’ får børnene mulighed for at opleve belønningen ved friske råvarer og dyrkning af deres egne fødevarer. De får kontakt med naturen og lærer om økologiske og permakulturelle dyrkningsmetoder og om hvordan disse metoder har et potentiale i forhold til modarbejdelse af klimaændringerne. På grund af de positive oplevelser, som børnene får, når de arbejder i de miljøvenlige skolehaver, er det mere sandsynligt, at børnene vil fortsætte med disse havebrugsmåder, når de bliver ældre, og at de vil prioritere miljøvenlige og økologiske produkter, som ikke bidrager til klimaforandringerne.
Hvem er involveret?
Elever, lærere, forældre og bedsteforældre deltager alle i projektet med de miljøvenlige skolehaver.
Nøgle-trin:
Når en skole har besluttet sig for at deltage, får den støtte fra professionelle mentorer fra projektet ‘miljøvenlige skolehaver’. Disse mentorer hjælper deltagerne med at udarbejde en ordentlig plan for haven og dens gennemførelse. Alt arbejdet planlægges, med børnene i tankerne, og mentorerne vejleder lærerne i hvordan de kan bruge de miljøvenlige skolehaver som et tværfagligt læringsredskab. Børnene lærer om relationer, samarbejde og arbejdsetik. Børnene lærer også om naturen, årstider og om livets cyklus. Foreningen for miljøvenlige skolehaver arrangerer uddannelsesaktiviteter, workshops og arrangementer for hele netværket af deltagere, hvor de deltagende også kan udveksle deres idéer. Lærerne kan få adgang til undervisningsmaterialer på projektets websted.
Key considerations
-
Har I et sted at anlægge en have?
-
Har I let adgang til vand – til at vande haven og vaske hænder? Har I kompost? Hvad med et skur til haveredskaber? Hvad har I ellers brug for til at støtte jeres arbejde med haven?
-
Støtter jeres skoleleder ideen om haven? Hvilke personer på skolen vil være ansvarlige for haven og dens aktiviteter?
-
Hvordan vil I finansiere alle jeres udgifter? Vil I indsamle papir, elektroniske apparater? Vil I bede om sponsorater?
-
I kan indsamle en masse materialer fra forældrene - måske har de allerede nogle ekstra materialer, som de ikke har brug for. Hvorfor ikke spørge dem og lave en liste over de ting, I har brug for?
-
Tænk over hvem der skal arbejde i haven i ferien. Kan I spørge forældre eller bedsteforældre?
-
Hvordan vil I implementere haven i en læseplan?