Inklusion af dårligt stillede grupper

Det forventes, at klimaændringerne vil få uforholdsmæssigt store konsekvenser for de fattigste og dårligst stillede mennesker i verden. Vi vil gerne sikre, at vores projekt bidrager til at inddrage og engagere ugunstigt stillede grupper. Her skitserer vi hvorfor og hvordan vi håber at gøre dette.

Hvad mener vi med "dårligt stillede"?

Udtrykket dårligt stillede kan henvise til en person eller gruppe, der er socialt, økonomisk eller uddannelsesmæssigt dårligt stillet. Forskere kan definere de unge som dårligt stillede, der har lidt eller ingen familiestøtte, som ikke er fortrolige med det lokale sprog, som tilhører en indvandrerbaggrund eller som har lave personlige ressourcer, f.eks. ingen skoleuddannelse (Policy review of the Youth Research Cluster on Social Inclusion, 2012). Personer fra ugunstigt stillede grupper kan have svært ved at klare sig i uddannelsessystemet. Inden for dette uddannelsessystem betragtes følgende grupper ofte som dårligt stillede: unge, der endnu ikke er uddannelsesparate, , unge med indlæringsvanskeligheder og formelt set lavt kvalificerede, socialt dårligt stillede unge, der ikke er blevet optaget eller ikke har afsluttet deres uddannelse (Hofmann et al., 2017).

Fordelene ved Planet Friendly School-tilgangen for dårligt stillede grupper

Forskning har vist, at når udendørs læring kombineres med mere traditionelle læringsmetoder, kan det føre til en dybere viden om og forståelse af emnerne, end hvis begge metoder anvendes hver for sig. En stor del af den akademiske forskning, der er blevet udført, tyder på, at når man kombinerer teoretisk læring med erfaringsbaseret læring i den virkelige verden, kan udendørs læring hjælpe med læringsfærdigheder som f.eks. at forbedre de akademiske resultater, støtte tværfaglig læring samt forbedre kritisk tænkning (Fisher-Maltese, Fisher og Ray, 2018; McCarty, 2013; Smeds, Jeronen og Kurppa, 2015). Blødere færdigheder kan også udvikles, hvilket hjælper med problemløsningsfærdigheder som f.eks. teamarbejde og lederskab. Dette peger på hypotesen om, at sådanne læringsmetoder kan have langsigtede positive virkninger og specifikt, som tidligere nævnt, for dem, der har det svært i den almindelige undervisning. Sådanne personer kan være blevet uengagerede i forhold til uddannelse, og udendørs læring giver ofte mulighed for at geninddrage unge mennesker gennem læring på nye måder; det hjælper med at skabe nye roller og identiteter ud fra dem, der tidligere er blevet etableret i klasseværelset (Camasso og Jagannathan, 2018).

I forhold til de flygtninge- og migrantbørn, der har deres oprindelse i landdistrikterne, kan skolehaven give disse børn mulighed for at koble læring til deres eksisterende viden og erfaringer. Dette kan skabe nye muligheder for disse elever, så de kan dele deres erfaringer fra deres oprindelseslande med deres samtidige i deres nye værtslande.

integrerende vs. inkluderende uddannelse

Integration forudsætter, at et samfund består af en relativt homogen flertalsgruppe og en række mindre eksterne grupper, som skal integreres i det eksisterende system. Inklusion betragter alle mennesker som ligeværdige individer i samfundet (Güngör, 2013). I forhold til uddannelsessystemet betyder det, at i stedet for at eleven forsøger at integrere sig i et eksisterende system, er det skolens opgave at praktisere et inklusionssystem for at sikre, at alle elever kan deltage med deres respektive færdigheder og talenter (Schöb, 2013). I et inkluderende uddannelsessystem lærer børn fra alle samfund og med en række forskellige evner sammen. Inkluderende undervisning anerkender, at alle børn kan lære, og respekterer forskellene mellem de enkelte børn.

Særlige undervisningsbehov

Undervisning af elever med særlige undervisningsbehov er en integreret del af uddannelsessystemet i de fleste europæiske lande. Støtte til unge med særlige undervisningsbehov har til formål at stimulere elevernes psykologiske og fysiske udvikling og øge effektiviteten af læringen. Formålet med denne støtte er at afhjælpe årsagerne til og symptomerne på forstyrrelser, herunder adfærdsforstyrrelser, og at støtte eleverne i at få mest muligt ud af deres uddannelse. Det er afgørende at forberede børn og unge på livet som fuldgyldige medlemmer af samfundet (i familien, i lokalsamfundet og på arbejdsmarkedet) ved at sikre, at den enkeltes potentiale forbedres mest muligt ved hjælp af særlige metoder. For at sikre, at deres uddannelsesstøtte er effektiv, er det nødvendigt først at identificere elevens behov og derefter at tilbyde de mest hensigtsmæssige former og metoder for støtte.

Inddragelse af grupper, der er svære at nå

Praktisk, virkelighedsnær læring giver særlige fordele for alle børn, men især for de personer, der nogle gange har svært ved at klare sig i den almindelige undervisning. Børn og unge med særlige undervisningsbehov, f.eks. børn og unge, der er i fare for at blive udelukket fra den almindelige undervisning, kan ofte have gavn af at lære i et nyt miljø. Et af hovedformålene med denne tilgang til læring er at geninddrage de unge ved at give dem alternative erfaringer til den almindelige undervisning og ved at anskue læring ud fra et bredere perspektiv. I de tilfælde, hvor der er blevet tilbudt praktiske aktiviteter, har undervisere og uddannelsesansvarlige ofte konstateret en markant forbedring af den fysiske og mentale sundhed og af den uddannelsesmæssige udvikling.

Inddragelse af flygtningebørn

I de seneste år har de europæiske lande stået over for den udfordring at skulle integrere et stort antal flygtninge i deres samfund. Planet Friendly School-aktiviteter giver flygtninge nye perspektiver på livet uden for de flygtningelejre, som mange har levet i, og et indblik i det europæiske liv og den dertil hørende madkultur. Nogle af disse flygtningebørn kommer måske fra landbrugsfamilier eller -samfund og har måske faktisk en bedre forståelse for disse spørgsmål end deres samtidige i EU.