Madlavnings-børn

Hvordan er projektet relateret til klimaforandringer og bæredygtighed?

Projektet opfordrer børnene til at spise friske, lokale, sæsonbestemte fødevarer og samtidig minimere madspild. Disse foranstaltninger er gode for sundheden og også for planeten. Lokale fødevarer har minimale transportafstande og et lavt CO2-aftryk. Børnene opfordres til at reducere og genbruge madrester, når det er muligt. At lære børnene nye måder at se på mad, er den bedste måde at indføre disse vaner i deres familier. På den måde skaber projektet fremtidige forbrugere, som forhåbentlig vil begynde at købe flere lokalt producerede, sunde fødevarer og som vil nyde at producere mere mad derhjemme, samtidig med at madspild minimeres.

Hvem er involveret?

Børn mellem otte og fjorten år, husholdningslærere, skoleernæringsrådgivere og skolekokke, er alle involveret i projektet. Desuden deltager nogle af de vigtigste personer inden for gastronomi i Slovenien, samt de bedste lokale producenter og restauranter og nogle af de største butikskæder. Projektet støttes af sundhedsministeriet i Slovenien og Spar Slovenija.

Hvordan er deltagerne involveret?

I begyndelsen af skoleåret er der uddannelse for alle projektdeltagere. Børnene udforsker deres lokale kulinariske arv, sammen med projektets mentorer, afprøver opskrifterne og præsenterer retterne for deres jævnaldrende. En gang om måneden køber de produkter fra små lokale producenter og tilbereder derefter et af de traditionelle slovenske måltider, til hele skolen, med hjælp fra skolens kok. Børnene vil nogle gange præsentere deres mesterværker ved offentlige arrangementer. Det kan være som gæster under en gallamiddag på et hotel eller som gademad under en lokal festival.  I slutningen af året kåres en vinder af offentlige og gastronomiske eksperter.

Deltagerne i projektet samarbejder med slovenske ambassader over hele verden og har rejst til Paris på Planète du gout, hvor de lavede mad sammen med den slovenske kok Ana Roš, som har to Michelin-stjerner. På ambassaderne blev projektet præsenteret som det mest innovative kulinariske produkt fra Slovenien. Deltagerne besøgte også de slovenske ambassader i Bruxelles og London og tilberedte gallamiddage med slovenske retter til ambassadens personale. Sammen med den slovenske ambassade organiserede de ‘Slovenian Food Day’, hvor 113 skoler nød slovenske retter.

Børnene har besøgt de bedste slovenske fødevareproducenter, fødevarefabrikker, restauranter, en middelhavshave og har set innovativ brug af urter og spiselige blomster, produktion af yoghurt, chokolade og kødprodukter. På workshops lærer børnene af de mest berømte slovenske kokke. De samarbejder om velgørenhedsarrangementer som f.eks. madlavning på en restaurant med kokke, hvor alle indtægter blev doneret til kulinarisk uddannelse af børn fra socialt udsatte familier. 

Nøgle-trin:

• Undersøg om der findes lignende projekter i jeres land 

• Knyt forbindelse til lokale fødevarespecialister som f.eks. landmænd, kokke, markeder og uafhængige fødevarebutikker 

• Planlæg en menu, der repræsenterer jeres lokalområde 

• Arrangér at tage nogle børn med til en lokal fødevarebutik for at købe råvarer til en opskrift 

• Tilbered jeres retter med ingredienserne, så de andre børn kan smage dem. 

• Når I føler jer godt tilpas med konceptet, kan I overveje at udvide det til et større arrangement med lokale fødevarer som tema. 

• Udarbejd sammen med børnene støttematerialer, der viser hvordan lokale fødevarer er forbundet med bæredygtighed. 

• Har I et sted, hvor I kan lave mad med 4-10 børn (ikke nødvendigvis en skole)?  

• Kan I arrangere forskellige udflugter: på fødevarefabrikker, til fødevareproducenter, urtehaver, workshops med kokke, indsamling af vilde urter eller noget andet?  

• Tænk over hvem der kan være mentor på skolen - vil de være pædagoger (ikke vigtigt hvilket fag, de skal bare brænde for madlavning) eller også ernæringseksperter? 

• Kan I bede den lokale kok eller nogle af forældrene om at hjælpe jer med at tilberede jeres ret på en virkelig perfekt måde?  

• Hvilke retter er glemte lokale retter i jeres region? Hvem kan I spørge? Hvordan vil I udforske den kulinariske arv i jeres region? Kender I fortællingen bag retten, dens historie?  

• Tænk over hvilke børn I vil invitere - yngre, ældre, en blandet gruppe? 

• Hvordan vil I præsentere jeres innovative retter for offentligheden? Tænk på stedet for præsentationen, på at informere folk og på udgifterne til mad - måske kan I få sponsorater.  

• Glem ikke at invitere journalister. 

Citat: "Dette program er specielt udviklet til verdens børn, så de kan uddanne deres forældre. Børn er ikke ligeglade. Det bør vi respektere!’